Udviklingen på de mobile devices er i konstant fremmarch og teknologien byder hele tiden på nye muligheder. Indførelsen af NFC chippen i mobilen gør det nu muligt at bruge mobilen som betalingsmiddel og dermed på sigt erstatte dankortet.
Firmaet 4T, bestående af TDC, 3, Telia og Telenor har meldt ud at vi allerede til sommer kan anvende mobilen som betalingsmiddel og inden for et år vil de største supermarkeder herhjemme kunne hoppe med på vognen. Målet er at gøre mobilen til en digital tegnebog hvor du kan opbevare alt fra medlemskort, kørekort, sygesikringsbeviser til Nemid info mv. Mobilen får dermed en endnu mere central rolle i brugernes hverdag end den allerede har i dag.
Det er også en mulighed vi i de danske mediehuse skal holde øje med, så vi kan lade brugeren betale for vores online indhold via mobilen, enkelt og nemt.
Så skal vi blot sørge for at præsentere vores indhold så brugeren kan og vil anvende det. Google spår at 50% af webtrafikken vil komme fra mobile enheder inden udgangen af 2013, så det er nu der skal sættes ind.
Jeg vil senere komme med et indlæg omkring RWD – Responsivt webdesign og hvorfor jeg ser denne løsning som værende en af de mest optimale løsninger man lan vælge pt.
Læs mere her: http://folketidende.dk/artikel/drop-dankortet-nu-kan-du-snart-k%C3%B8be-mad-med-mobilen-1